WordPress er et Content Management System (CMS), og der findes et utal af forskellige CMS på internettet, som kan bruges til at bygge og drifte hjemmesider. Alligevel bruger jeg kun WordPress, når jeg bygger hjemmesider, og det er der flere gode grunde til.
1. WordPress er stort
65% af alle CMS-hjemmesider er lavet i WordPress, og det gør WordPress til verdens største CMS. Til sammenligning har verdens andenstørste CMS Joomla en markedsandel på blot 4,6%. Det betyder, at der er en markant større volumen af WordPress-hjemmesider. Og med en større volumen får man som bruger mange flere og bedre muligheder. Hvis man for eksempel vil lave en speciel feature på sin hjemmeside, så findes der på WordPress et hav af plugins, som man kan købe til billige penge. Det er også nemt at finde svar på sine udfordringer på Google, fordi der er så mange, der har skrevet om deres udfordringer på diverse forummer.
2. WordPress er billigt
WordPress er i bund og grund et gratis stykke software, hvori du kan bygge din hjemmeside. Det eneste du skal bruge for at komme i gang er faktisk bare et domæne og et webhotel. Der findes også de såkaldte hostede website builders som Squarespace, Wix og Shopify, men fordi det er hostede løsninger, så er de også dyrere. Når du bruger WordPress, så betaler du udelukkende for det, som du skal bruge – og derfor er det den billigste måde at lave en hjemmeside på.
3. WordPress er nemt
Hvis 2/3 kan finde ud af at bygge en hjemmeside i WordPress, så kan du med garanti også. Du behøver ikke være teknisk anlagt for at bygge dit website, fordi der findes en masse gode hjælpemidler, som kan hjælpe dig igang.
4. WordPress er sikkert
Det er ret væsentligt, at din hjemmeside er sikret mod ubudne gæster i form af hackere, bots og malware. WordPress er et enormt sikkert sted at have sin hjemmeside, men det kræver, at man holder sin hjemmeside og sine plugins opdateret.
Personlige præferencer spiller også ind
De ovenstående punkter er meget objektive, men jeg har selvfølgelig også nogle personlige præferencer indenfor webdesign. Jeg har prøvet flere forskellige CMS, og jeg må bare konstatere, at WordPress er min absolutte favorit.
Derfor har jeg valgt at specialisere mig i WordPress, så jeg kan hjælpe dig med alle slags opgaver på en billig, nem og sikker måde.