Der findes rigtig mange webbureauer hele landet over, som kan hjælpe dig med at lave din hjemmeside, men vidste du, at der er betydelig forskel på, hvilket webbureau du vælger til at bygge din næste hjemmeside?
Større er ikke altid bedre
I branchen er der en tendens til, at de store konsulenthuse markedsfører sig som “markedsledere”, men det behøver ikke nødvendigvis være en god ting at være markedsleder.
For hvis et webbureau laver rigtig mange hjemmesider, så er det ikke ensbetydende med, at de laver bedre eller billigere hjemmesider end deres konkurrenter. Nogle gange drejer det sig bare om, at de store webbureauer er bedre til at sælge hjemmesider end deres konkurrenter.
Derfor bør du ikke uden videre vælge et kæmpestort bureau, bare fordi de har rigtig mange hjemmesider i deres portfolio.
Tjek altid udtalelser
Hvad enten du leder efter en stor udbyder eller en selvstændig konsulent, så bør du altid som minimum tjekke vedkommendes trustpilot-side. I Danmark er Trustpilot industristandard for kundeanmeldelser, og her kan du finde ud af, om kunderne er glade for virksomheden. Det er også muligt at læse anmeldeleser på Google og Facebook, hvis du vil være mere grundig.
Fordele ved store webbureauer
- Kan levere meget store hjemmeside-løsninger Hvis du er på udkig efter et bureau, som kan lave en kæmpestor webshop med et hav af undersider og funktioner, så er du oftest bedst tjent med en stor udbyder, da de har mere arbejdskraft til at løse opgaven. Der sidder ganske enkelt flere og arbejder sammen på denne slags opgaver, og derfor er det en fordel at bruge et bureau, som har en vis størrelse.
- Kan lave 360-graders markedsføring Hvis du vil investere stort i din digitale markedsføring, så bør du ikke kun have en hjemmeside. Du skal selvfølgelig også have profiler på diverse sociale medier, hvor du opsætter annoncering, herunder Facebook, LinkedIn, Pinterest, TikTok og Google. Her kan et stort bureau hjælpe dig med en samlet løsning, da de har specialister indenfor al slags betalt annoncering.
Fordele ved små webbureauer
- Det personlige forhold Hvis du vælger et lille webbureau til at lave en hjemmeside til din virksomhed, så får du et meget personligt forhold vedkommende, som designer og bygger din hjemmeside. Når du ringer og skriver, så ved du altid, hvem der sidder i den anden ende – og for nogle er det en rigtig stor bonus.
- Billigere priser Man skulle tro, at de store bureauer kunne tilbyde mere attraktive priser, fordi de har en slags stordrift, men det er ikke tilfældet, når det handler om hjemmesider. Ofte sælger de store webbureauer store pakkeløsninger med lange bindingsperioder, og fordi de har en større portefølje af hjemmesider, så kræver de mere for deres arbejde. En lille hjemmeside-forretning kan dog tilbyde endnu skarpere priser, da disse har meget færre udgifter. Mange selvstændige hjemmeside-konsulenter sidder og arbejder i deres private hjem, og derfor har de ingen udgift til lokaleleje.
- Bedre kvalitet En selvstændig webdesigner står personligt til ansvar for alt, hvad han laver på din hjemmeside. Hans virksomhed er med andre ord opbygget omkring ham selv. Derfor vil den selvstændige webdesigner ofte være mere omhyggelig med sit arbejdet, fordi alle fejl falder direkte tilbage på ham. I et stort konsulenthus, hvor der er flere der arbejder på de samme hjemmesider, så vil det være sværere at vide, hvem der har lavet en fejl.
Vælg med omtanke
Det kan ikke siges nok gange, hvor vigtigt det er at finde et marketingbureau, som matcher din virksomhedsprofil. Mit allerbedste råd til dig er, at du skal finde en udbyder, som er cirka lige så stor som dig selv. Så hvis du arbejder alene eller har ganske få ansatte, så vælg en freelancer eller et mindre webbureau.
Hvis du derimod har en stor virksomhed med mange ansatte, som skal have annoncering o.l., så bør du overveje et større konsulenthus, som kan give dig en samlet løsning.